Min nyeste parkour video og et løfte om mere regelmæssig opdatering

Det er længe siden min far har opdateret denne side – faktisk mere end 2 år siden. Han har derfor lovet mig at skrive lidt mere regelmæssigt, og også lære mig at gøre det selv.

Så regn med at se nye indlæg lidt oftere her på siden.

Her er min nyeste parkour video:

Og så bliver min ønskeliste opdateret her en af dagene. :-)

Kort intro til SMS

Det er jo i år at jeg skal starte i skole og jeg er derfor så småt begyndt at tage hul på alfabetet, at lære at stave mit eget navn (hvilket ikke er helt nemt med alle de karakterer) og at sende SMS’er. Normalt plejer det at være fars telefon jeg låner og så sender jeg en hel masse til mor, der lyder nogenlunde sådan her:


læjaæeiorkhhgyaerojbsgsjjklakjieèülaæfÜÉFFÆlhaaue jheuth haklc..

Men her til morgen skulle det være lidt anderledes. Jeg lånte min mors telefon denne gang, og sende et par SMS’er til far. Denne gang var ordlyden noget anderledes (far har tilføjet manglende bogstaver med småt, samt mellemrum):


KOMMEFEIN. M. OZON. M. 6 StævNEMøDE. DEt MiNE. HEDDEr D’EN MED FED FEB TWO NUL LØN. OrMEN MENEr FØDDEr DE FEDE. NEW RIAF!

Nu må I ikke spørge alt for meget til meningen af ovenstående SMS – det står der jo klart og tydeligt! :-)

Er der nogen der skal have bundet deres sko…?

Jeg lærer hele tiden nye ting, nogen mere nyttige end andre. Denne weekend lærte jeg en af de mere nyttige af slagsen: At binde en sløjfe. Jeg har i de sidste par uger forsøgt at lære det uden held. De dumme snørrebånd ville hellere lege spaghetti end blive til en flot sløjfe. Og når det skete blev jeg sur. Men nu har jeg lært det!

Så sig til næste gang vi ses, hvis du skal have bundet en sløjfe eller to – det kan jeg nemlig godt hjælpe med!

Jeg har lært at cykle selv!

Så kom den begivenhed som mange har ventet på – ja, i hvert fald som jeg og far har ventet på og set frem til længe: Jeg kan cykle selv.

Ja, ikke for at prale, men det kan jeg altså. Jeg lærte det i lørdags, sådan bare lige. Det er selvfølgelig nemt nok når man har sådan en far som jeg har, det må jeg sige. Han støttede, hjalp og opmuntrede det bedste han har lært. Og han var ikke bleg for at løbe rundt efter mig i en times tid, mens jeg fandt trådet og især balancen. Det gjorde det meget nemmere for mig.

Lørdag eftermiddag spurgte min far mig om vi ikke skulle prøve at se om jeg kunne køre selv. “Jo, det vil jeg gerne” svarede jeg selvfølgelig. For hvem vil ikke gerne det når de har glædet sig til det i alt for lang tid? Så vi tog over i til trafiklegepladsen i fælledparken, hvor far skruede stangen af min cykel og satte min saddel ned.

Jeg satte mig ivrigt op på cyklen. Men ved I: Det er slet ikke så nemt som jeg troede. Den dumme cykel ville hele tiden vippe fra side til side, så jeg ikke kunne køre i den retning jeg gerne ville. Men fars opmuntrende støtte hjalp, og efter et kvarters tid kunne vi starte sammen, og jeg kunne så køre selv mens far løb bagved mig, klar til at gribe hvis jeg kom på afveje. Og det gjorde han godt, må man sige, i den times tid jeg drønede rundt på trafikområdet på legepladsen.

Da vi skulle hjem, satte far stangen på cyklen igen, selvom jeg protesterede højlydt. “Hvorfor skal den stang på når jeg godt kan cykle selv?” Men på kom den altså.

Da dagen endelig var overstået, faldt far og jeg om tidligt på aftenen, og sov godt til næste morgen hvor vi…

Surprise!! Cyklede! Denne gang gik der ti minutter uden den dumme stang, så stoppede og startede jeg selv, og far kunne slippe for at løbe rundt efter mig. Jeg mødte heldigvis et par af mine kammerater fra børnehaven, som jeg stolt kunne fortælle hvad nys havde lært! Rar fornemmelse…

Så Mormor, Farmor, Farfar og Morfar: Vær parat til at se lynet på to hjul, næste gang i henter mig!

 
Vil I se mig køre på min cykel - helt selv?
Dyt-dyt far - du står i vejen
Nå, må hellere holde tilbage for rødt. Det siger far og mor at man skal
Så er det efter henden den søde derovre
Bare jeg kan holde balancen
 

Hos tandlægen

Så kom tidspunktet, desværre, hvor jeg skulle til tandlæge. Mor og far har snakket om det mange gange i løbet af året, og jeg syntes det var fint at de havde glemt mig; jeg har set alle de forfærdelige billeder af tandlægens store bor, og det skal i hvert fald ikke ind i min mund!

Far havde fået lavet aftalen med tandlægen, samme dag som børnehaven alligevel holdt lukkedag. Så vi tog derover på cykel og kom indenfor. Tandlægerne havde kursusdag, hvor de blev indført i hvordan de skal føre eletronisk journal for patienter som mig, så der gik lidt tid før vi kom til. Men det gør ikke noget, for de har et venteværelse der er godt udstyret med legetøj, så jeg kunne sagtens få tiden til at gå.

Netop som jeg legede bedst, kom tandlægen og sagde at vi godt måtte komme ind. Jeg sagde at jeg gerne ville have det sørøverskib med som jeg netop legede med, og da hun sagde ok til det, gik jeg med uden yderligere indvendinger.

Jeg kom op at sidde i hendes yndlingsstol, en smart en der kan vippes helt tilbage så man ligger ned, og som kan køres op så hun ikke skal bøje sig ned når hun skal kigge ind i munden på sine patienter. Hun viste mig lampen som skulle lyse ind i min mund, sit lille håndspejl og den smarte trykluft dims, hun bruger til at blæse tænderne rene og pæne med. Jeg fik endda lov til at prøve at puste med den!

Hun kiggede hurtigt på mine tænder, og sagde at de var fine. Men da hun bad mig om at bide sammen, så hun kunne se mit bid, blegnede hendes smil. Hun spurgte mig om jeg brugte sut, og det måtte jeg jo så indrømme. Hun sagde at det var jeg da alt for stor til, og at hun meget gerne ville have dem fordi hun samlede på dem. Hendes opslagstavle var prydet af adskillige sutter, som andre børn havde foræret hende.

Jeg kunne få en lille ting fra hendes skuffe, hvis hun måtte indføre min sut i hendes samling. Det gik jeg med til, og far og jeg gik ud og fandt de to frem han havde i tasken. Da jeg havde givet dem til hende, fik jeg lov til at vælge lidt fra hendes skuffe. Det blev til hele tre nøgleringe med små bolde i.

Lige siden mit besøg hos tandlægen, har jeg ikke brugt sut. Mor sørgede for at tandlægen fik alle de ekstrasutter vi havde liggende derhjemme, så jeg kunne ikke engang snige mig til nogen da vi kom hjem :-(

 
Bare_hun_nu_ikke_borer_i_mine_taender!
Min_kanon_kan_bare_skyde_din_ned_at_du_bare_ved_det!
Det_store_mellemrum_mellem_taenderne_i_min_over-_og_undermund_var_tandlaegen_ikke_særlig_glad_for