Min nyeste parkour video og et løfte om mere regelmæssig opdatering

Det er længe siden min far har opdateret denne side – faktisk mere end 2 år siden. Han har derfor lovet mig at skrive lidt mere regelmæssigt, og også lære mig at gøre det selv.

Så regn med at se nye indlæg lidt oftere her på siden.

Her er min nyeste parkour video:

Og så bliver min ønskeliste opdateret her en af dagene. :-)

Kort intro til SMS

Det er jo i år at jeg skal starte i skole og jeg er derfor så småt begyndt at tage hul på alfabetet, at lære at stave mit eget navn (hvilket ikke er helt nemt med alle de karakterer) og at sende SMS’er. Normalt plejer det at være fars telefon jeg låner og så sender jeg en hel masse til mor, der lyder nogenlunde sådan her:


læjaæeiorkhhgyaerojbsgsjjklakjieèülaæfÜÉFFÆlhaaue jheuth haklc..

Men her til morgen skulle det være lidt anderledes. Jeg lånte min mors telefon denne gang, og sende et par SMS’er til far. Denne gang var ordlyden noget anderledes (far har tilføjet manglende bogstaver med småt, samt mellemrum):


KOMMEFEIN. M. OZON. M. 6 StævNEMøDE. DEt MiNE. HEDDEr D’EN MED FED FEB TWO NUL LØN. OrMEN MENEr FØDDEr DE FEDE. NEW RIAF!

Nu må I ikke spørge alt for meget til meningen af ovenstående SMS – det står der jo klart og tydeligt! :-)

Er der nogen der skal have bundet deres sko…?

Jeg lærer hele tiden nye ting, nogen mere nyttige end andre. Denne weekend lærte jeg en af de mere nyttige af slagsen: At binde en sløjfe. Jeg har i de sidste par uger forsøgt at lære det uden held. De dumme snørrebånd ville hellere lege spaghetti end blive til en flot sløjfe. Og når det skete blev jeg sur. Men nu har jeg lært det!

Så sig til næste gang vi ses, hvis du skal have bundet en sløjfe eller to – det kan jeg nemlig godt hjælpe med!